

Velkommen til årets Gastronomisk Loppe- og madmarked
For 4. år i træk afholder vi årets dejligste og mest velsmagende marked i Gilleleje. Der er 40 boder, gratis adgang og madtelt.
I år er temaet madspild, genbrug, overskud af varer og bæredygtighed. Markedet ligger ved Cafe ved Broen og Det Hvide Hus, Gilleleje Hovedgade 4.
Mød kendte kokke som Erwin Lauterbach, Claus Meyer og Poul Stender fra Guddommelig Mad. Find unikke produkter til køkkenet og bordet, unikt kunsthåndværk, køkkenloppeting, kogebøger, madkunst og hjemmelavede delikatesser. Spis frokost ved langbordet i madteltet. Tag dine sløve knive med for Skærsliberen kommer. Se dysten om at blive Gillelejes hurtigste rejepiller. Vind præmier og nyd smagsprøver på boderne.
Peptalks på scenen fra kl. 11 med Michala Herskind Christensen fra GoGetGreen om at købe og sælge lokale sæsonvarer på en digital vejbod via en app og kl. 13 Joan Ulvedal fra Forenede Madbanker som fortæller om kampen mod madspild.