

Er du klar til at gå på opdagelse i bjerge af vintage-tøj, unikke boligfund og skjulte skatte? Loppemarkedet på Islands Brygge er endelig tilbage, og atmosfæren bliver ikke bedre i hele København!
Fra den 19. april og helt frem til den 11. oktober forvandles den ikoniske havnefront til et mekka for alle os, der elsker genbrug, god kaffe og søndagshygge.
Det er ikke bare et loppemarked – det er en institution. Her finder du alt fra børnefamilier, der sælger ud af legetøjet, til de seriøse samlere, der har fundet de flotteste retro-glas frem. Alt imens bølgerne skvulpere i havnen, og livet på Bryggen summer omkring dig.
Markedet popper op med jævne mellemrum henover sommerhalvåret. Selvom vi starter i april og slutter i oktober, er det ikke hver søndag, der er lopper.
Tip: Inden du pakker muleposen og tager afsted, så smut forbi Kulturhuset Islands Brygges hjemmeside og tjek kalenderen for de eksakte datoer. Så går du aldrig forgæves!