

Igen i år holder de to grundejerforeninger; Svendebjerg og Hvidovregårds Villaby, loppemarked på Svendebjergvej og Bjergagervej i Hvidovre den første lørdag i september fra 10-14 og alle er velkomne.
Kom ud og gør en god handel, der plejer at være både legetøj, tøj til voksne og børn, elektronik, småmøbler, brugskunst og andet interiør.
Der uddeles gratis popcorn til børn fra kl. 10.30-12 på Svendebjergvej, ligesom der på begge veje plejer at være boder som sælger kager og saftevand.
Der vil være hoppeborg til børn som er sponsoreret af Estate Mæglerne Hvidovre, så kom ud og nyd efteråret – vi ses d. 5. september.