Traditionen tro afholder vi igen i år Køges Hyggeligste Loppemarked på Frihedsvej og Flindts Vænge!
Vi har ryddet op i gemmerne, og nu er vi atter klar til at byde velkommen til vores hyggelige loppemarked, hvor vi sælger ud af alt mellem himmel og jord.
Vi kan IKKE garantere hverken solskin eller palmer, men til gengæld vil der være salg af tøj, ting, boligtilbehør og alt derimellem, og der vil være små boder med popcorn, sodavand, kage mv.
Det er private stande her fra vejen og lokalområdet, men vi har fortov nok, så har du et ønske om også at stille op med en stand, skal du melde det ind via dette link https://forms.gle/vNFMLdFKS8UY4Y8J6
Det er kun tilladt at stille en stand op, hvis du har tilmeldt dig via linket.
Så tag familien med og rund pinseferien af med Køges Hyggeligste Loppemarked – det er en virkelig hyggelig dag for både børn og voksne!
Kommer man i bil, kan man med fordel parkere ved parkeringspladsen ved Køge Hallerne og gå langs Ringvejen og Musikskolen og dreje ned ad Zoffmannsvej.