Oplev et af Nordsjællands mest stemningsfulde julemarkeder, når Esrum Kloster & Møllegård traditionen tro slår dørene op til to weekender fyldt med julemagi, historie og kvalitetshåndværk i 2025.
Julemarkedet finder sted i de historiske og smukke rammer af det gamle cistercienserkloster, hvor hundredvis af julelys vil oplyse de gamle mure og skabe en helt særlig atmosfære. I 2025 afholdes markedet over to weekender:
Temaet for julemarkedet er “Håndens Arbejde”, hvilket afspejles i det nøje udvalgte sortiment af varer. Gæster kan gå på opdagelse i et væld af boder, der byder på alt fra unikt kunsthåndværk som keramik, smykker, og tekstiler til delikatesser og specialiteter, der er perfekte til julens fester. En særlig attraktion er de mange fødevarer inspireret af klosterlivet, herunder oste, trappistøl, patéer og andre lækkerier fra både danske og europæiske producenter.
Udover de mange spændende boder byder julemarkedet på hyggelige aktiviteter for hele familien og rig mulighed for at stille sulten og tørsten i Møllecaféen eller ved de udendørs madboder, der serverer alt fra varme drikke til lækre retter.
Julemarkedet på Esrum Kloster er en oplagt mulighed for at finde unikke julegaver, smage på julens glæder og komme i den helt rette julestemning i historiske og naturskønne omgivelser.
Der er gratis adgang for børn og unge under 18 år.